‘Jeg blev valgt ind i bestyrelsen, men da vi skulle konstituere os på første bestyrelsesmøde, fik jeg at vide, at jeg bare kunne tage hjem, så skulle de andre nok fordele posterne.’
‘I mine 2 år som bestyrelsesmedlem i x bestyrelse har jeg endnu ikke oplevet, at næstformanden har bedt om ordet.’
‘Vi holder bestyrelsesmøde ca. 2 gange om året, møderne varer cirka tre kvarter, og så går vi ud og spiser bagefter.’
Disse er alle (lettere modererede) kommentarer fra en interviewrunde, jeg gennemførte for et stykke tid siden blandt bestyrelser i en række interesseorganisationer. God bestyrelsesskik? Døm selv. Jeg forestiller mig i hvert fald, at denne tilgang til bestyrelsesarbejde ikke ville gå i en professionel bestyrelse. Som i overhovedet ikke. I disse eksempler synes bestyrelserne at have glemt formålet med deres virke. At bestyrelsen har et stykke arbejde at gøre, der skal udføres grundigt og samvittighedsfuldt. At bestyrelsen er organisationens øverste ledelsesorgan og som sådan bør gå og stå forrest i sin tilgang til formål, værdiskabelse og effektivitet. At bestyrelsen står til regnskab for en generalforsamling, der har givet dem et tillidsvotum.
Heldigvis var langt de fleste repræsentanter for bestyrelserne i denne interviewrunde meget bevidste om deres ansvar og forpligtelser, lige som de havde gode onboarding procedurer for nye bestyrelsesmedlemmer. De mest udviklingsorienterede af bestyrelserne havde etablerede rutiner for, hvordan nye bestyrelsesmedlemmer kunne ‘evaluere bestyrelsesarbejdet’ efter deltagelse i et par møder.
Brug onboarding af nye bestyrelsesmedlemmer til udvikling
Når I får nye bestyrelsesmedlemmer ind i bestyrelsen, så er der basis for en lille fælles glædesdans. Det er nemlig en rigtig god lejlighed til at blive endnu bedre som bestyrelse. Ikke bare på grund af den gode energi og entusiasme, som nye medlemmer bringer med ind i bestyrelseslokalet. Også på grund af den mulighed I får foræret til at få set jeres vaner og processer igennem af nye, friske øjne. Når I skal fortælle ‘ hvordan vi plejer at gøre tingene her’, så husk i samme åndedrag at bede de nye medlemmer om at undre sig, være nysgerrige og stille hundredvis af spørgsmål. Ikke bare for at hjælpe sig selv, men i høj grad for at hjælpe bestyrelsen til at hjælpe sig selv. Et lille skriv om forretningsorden, formål, faste procedurer og formelle forventninger er fint. Men det er den kultur, de dårlige vaner, I har udviklet i bestyrelseslokalet og som kun står skrevet med usynligt blæk mellem linjerne, det er mest interessant at blive udfordret på.
Find fem dårlige vaner
Jeg har et par konkrete eksempler på sådanne dårlige vaner, som nogle bestyrelser har udviklet, og som har gjaldt i årevis, fordi ingen har stillet det lille spørgsmål ‘hvorfor gør vi egentlig sådan her?’:
I en bestyrelse startede man alle møder med en frokostplatte fra en nærliggende restaurant. Bestyrelsesmødet varede halvanden time, og det tog typisk det meste af den første time at færdiggøre den meget lækre frokostplatte med sild, tre retter og ost, hvidt brød, rugbrød og kiks. Udfordringen lå i, at bestyrelseslokalet ikke var særlig stort, mødebordet ej heller, så der var ikke plads til både platte og papirer. Løsning: Papirløse møder. Men ikke på den gode måde.
I en anden bestyrelse var det fast procedure, at tage ‘bordet rundt’ i slutningen af behandlingen af et punkt på dagsordenen for at lodde stemningen omkring en sag. Runden gik altid med uret begyndende til venstre for formanden, og da alle sad på faste pladser, blev medlemmerne hørt i samme rækkefølge møde efter møde, punkt efter punkt. Til venstre for formanden sad altid den erfarne og toneangivende X, og det var notorisk hans holdning, der blev en gennemgående figur for de fleste efter ham. Den perfekte hviskeleg.
Der er sikkert mange andre eksempler fra lige præcis jeres bestyrelse. Find dem, bryd med dem og erstat med værdiskabende vaner i stedet. Få gerne de nye bestyrelsesmedlemmer til at finde dem for jer. Hvis I tør :-).
Comments are closed.