Er I et team? Eller er I ’bare’ en arbejdsgruppe, der med teambegrebet pynter jer med lånte fjer? I nyere tid har brugen af teambegrebet skudt knopper i forskellige retninger, og det er ikke altid helt let at gennemskue, hvilke arbejdsprocesser, samarbejdsformer og succeskriterier, der ligger bag brugen af dette begreb.
Forskellen på grupper og teams
Den traditionelle sondring mellem grupper og teams har været alment udbredt og accepteret længe. De fleste af os accepterer således en distinktion, der – groft skåret – påpeger, at en gruppe tilfældigt samlede mennesker, der står ved et busstoppested ikke er et team, og at en gruppe mennesker, der arbejder sammen om en opgave, for eksempel et middagsmåltid på en restaurant, er et team.
Oprindeligt er TEAM et akronym fra det tidlige 1900-tal udviklet i forbindelse med en større sportsbegivenhed. Bogstaverne står for: Together Everyone Achieves More. Altså, sammen kan vi alle opnå mere, sammen kan vi gøre det bedre end den enkelte vil kunne alene. Denne forståelse er gennem tiden fulgt op af forskellige sæt definerende karakteristika, der i essensen muliggør en beskrivelse af et team som et mindre antal personer med komplementære kompetencer, som forfølger fælles mål i fælles ansvarlighed.
Somme praktikere bruger –team som en neutral fælles-endelse for grupper af personers aktiviteter og lader ordet foran definere, hvilken aktivitet, der er tale om, for eksempel arbejds-team, udbetalings-team, koordinerings-team.
Andre praktikere definerer slet ikke team som et navneord, men derimod som et udsagnsord, det vil sige ’at teame’ er noget man gør, ikke noget man er.
Udgør en afdelings medarbejdere automatisk et team?
Hvis vi for et øjeblik holder fast i distinktionen mellem grupper og teams, så er det ikke altid let at identificere, i hvilken kategori en gruppe medarbejdere befinder sig. Tag for eksempel en afdeling, jeg arbejder med for øjeblikket. Der er tale om en række kolleger, der sidder i samme afdeling under samme chef i en større analyseafdeling. De har forskelligartede men også overlappende kompetencer, de bruger de samme analyseværktøjer og de står for at levere forskelligartede analyser til deres kunder. De arbejder typisk alene med at udfærdige deres rapporter, og de har hver deres egen lille kundeportefølje. Udgør disse kolleger et team?
Teambegrebet i traditionel forstand
I traditionel forstand gør de faktisk ikke, for der foregår kun i begrænset omfang samarbejde om de enkelte rapporter. Der er i højere grad tale om parallelle arbejdsprocesser, der er grupperet fysisk og organisatorisk i samme afdeling. Socialt føler de helt klart et fællesskab, de føler sig som en afgrænset gruppe af kolleger, og de går engang imellem ud og spiser sammen. Men samarbejdsmæssigt ser de ikke hinanden som centrale kilder til at forbedre deres individuelle arbejde, de ser ikke umiddelbart et behov for at skabe et fælles commitment for afdelingens resultater, lige som der ikke foregår meget videndeling eller konkret samarbejde med brug af komplementære kompetencer. Fraværet af disse sidste elementer gør, at der her i traditionel forstand ikke er tale om et team. Der er tale om en afdeling bestående af en gruppe kolleger, der uafhængigt af hinanden løser samme typer af opgaver. Giver det så mening at arbejde med at skabe en teamkultur hos denne gruppe medarbejdere? Har de brug for et ’sammen opnår vi alle mere’?
En bredere teamforståelse
I en bredere teamforståelse kan man tale om, at teamkultur ikke nødvendigvis står og falder med komplementært samarbejde omkring en opgaves konkrete udførelse, men i lige så høj grad bør baseres på de rammer, afdelingens medarbejdere skaber for hinanden for, at den enkelte kan udføre sit arbejde optimalt eller har mulighed for at ’teame op’ når og hvis opgavens karakter giver anledning hertil. At de kan spille hinanden gode, såvel sammen som hver for sig, så at sige.
Det betyder, at man i teamet ikke nødvendigvis er afhængige af hinanden omkring eksekvering og kvalitet i opgavesammenhæng. Man kan derimod tale om en ikke-opgaverelateret teamkultur, hvor det er en fælles ansvarlighed for gruppens medlemmer, deres velbefindende, det fælles arbejdsmiljø og et fælles sæt spilleregler, der udgør fundamentet for teambegrebet. Den udvidede brug af teambegrebet giver rigtig god mening i organisationer og afdelinger, hvor en styrket fællesskabsfølelse, ansvarlighed og commitment til hinanden vil kunne styrke afdelingens samlede performance.
Teamet har fået større ansvar
I takt med udviklingen af forståelsen af lederskab som en art specialistfunktion, hvor lederen udelukkende bør fokusere på at træffe beslutninger på strategisk plan, at skabe følgeskab og commitment og organisere arbejdet, er beslutningsprocesser på ikke-strategisk plan flyttet ud til de enkelte afdelinger, teams og medarbejdere. I mange år har selvledelse været anerkendt som en art uddelegering af ledelsesfunktionen i forhold til den enkelte medarbejder, selvstyrende teams har været team-pendanten hertil, og nu kommer så kollektiv ledelse, hvor beslutningsprocesser i stadig større grad løftes ud til kollektivet, til fællesskabet.
For teamsamarbejdet betyder det i endnu højere grad end tidligere, at teamet har mandat til at træffe vigtige beslutninger i forhold til deres opgaver, samarbejde og arbejdsprocesser. Alene af den grund bør der stilles skarpt på, hvordan teamet fungerer, hvilke værdier, der hersker og om der er nogenlunde alignment i forhold til at påtage sig et fælles ansvar for disse beslutningsprocesser.
Comments are closed.